Håbløs far (i den grad!) og Knorr

Jeg er sikkert ikke den eneste i verden med en håbløs far, men i dag brillierede min far noget over de flestes. Jeg har ALDRIG været god til, at lave mad, og i dag skulle jeg så lave lasagne (og det endda helt frivilligt). Hvordan lasagne skulle laves, tja, det står jo på Knorr-pakken. Knorr-opskriften er i hvert fald vejen frem for mad, for håbløs i et køkken er jeg i hvert fald! I dag var der så bare lige det lille twist, at hele opskriften ikke stod på Knorr-pakken. Næ nej, der skal jo åbenbart også morneysauce i lasagne? Lige fra starten af min køkkenfærd havde jeg sagt NEEEEJ til, at skulle lave morneysauce. Det er ikke noget jeg i mine spæde køkkenår tør røre mig ud i. Af den grund skulle min far lave den, eller det vil sige det troede jeg i hvert fald. I stedet endte det med et min Knorr-pakke i gryde var færdig, og at jeg derefter skulle kalde på hjælp, fpr at finde ud af noget med den såkaldte morneysauce. Min far dukkede endelig op efter noget tid, og gav sig så ud i en lang forklaring om, at han ikke vidste hvordan man gjorde, og at han derfor ikke kunne hjælpe mig?! HÅBLØST! Da han ikke kunne hjælpe mig med saucen, hældte jeg lidt af Knorr-pakken over i et fad, for at lave lasagne. BIG mistake! Da jeg blev lidt usikker på mig selv, spurgte jeg min mor til råds. Hun var i stuen og havde ingen planer om, at rejse sig fra sofaen. NO WONDER! Meeeen, hun fik da lige nævnt at Knorr-pakken og morneysauce skulle blandes sammen, INDEN det hældtes i et fad. Argh! Det var dog ikke det værste, langt fra! Min far, som jo bare er såååå klog, skulle lige tilføje ordene, - jeg sagde jo at du ikke skulle gøre noget, før jeg havde læst min opskrift. Hvortil jeg så stormede ud af køkkenet med ordene - Fint, lav det selv, jeg giver op! Min far fik sig da også et lille flip, og løb efter mig ned af gangen, hvortil han skreg - Det var da en dårlig attitude at have!
HALLO! Dårlig attitude!? Hvor fanden tror du jeg har den fra? IDIOT! Da jeg så i min hast drejede 180 grader rundt, for igen at komme væk fra min far, vendte han også 180 grader for at følge med. IIIIIH! Jeg skreg, lad mig være, BARE lad mig være i fred!, og spænede ud på vores lille gæstetoilet, hvor jeg så sad i en halv times tid, bare for at få lidt ro. Efter en halv time er jeg så listet ind på mit værelse, hvor jeg nyder stilheden inden stormen - stormen under navnet AFTENSMAD!